Slagelse

0 hastighedssager

Antallet af fartsyndere, der bliver nuppet i en af politiets automatiske trafikkontroller, varierer en hel del. Målebilerne tager opstilling på veje, som enten er uheldsplagede eller meget trafikerede, og Sdr. Ringgade i Slagelse er jævnligt genstand for målingerne. 

Således også torsdag mellem klokken 7.06 og 13.30. Men hverken kamera eller måleoperatør blev overbebyrdet. Der passerede 1.041 trafikanter, men ingen – ingen – blev målt til at køre hurtigere end tilladt. Vi sætter et X i kalenderen og håber, tendensen varer ved.

Kommentarer