16-årig ung mand fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for kvalificeret vold.
Onsdag den 31/8 kl. 11.35 blev en 16-årig ung mand fra Korsør anholdt og sigtet for medvirken til knivstikkeri og spark forøvet mod en 53-årig mand, torsdag den 11. august kl. 21.51 i en baggård til Halskovvej 13, 4220 Korsør.
Den 16-årige fremstilles i dag torsdag klokken 10.15 i grundlovsforhør ved retten i Næstved med krav om varetægtsfængsling. Der vil ved grundlovsforhøret blive begæret lukkede døre.
Politiet forventer, at der på et senere tidspunkt vil blive fremstillet andre personer med krav om varetægtsfængsling i samme sag. Af hensyn til den fortsatte efterforskning har politiet ikke yderligere kommentarer for nuværende.
Kommentarer