21-årig mand fra Slagelse fik bilen beslaglagt
En 21-årig mand fra Slagelse blev torsdag klokken 18.55 standset af politiet på Østre Alle, hvor han drejede ind på en p-plads.
Den 21-årige har et kørselsforbud, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Det var anden gang, den 21-årige blev sigtet for at køre uden kørekort, og han blev vejledt om, at hans bil ville blive beslaglagt, hvis han blev sigtet endnu en gang. Den 21-årige valgte få minutter senere at fortsætte sin kørsel fra p-pladsen, og her blev han standset og sigtet igen. Hans bil blev som varslet beslaglagt på stedet.
Kommentarer