30-årig sigtet for vold i Korsør
Fredag klokken 3.57 blev politiet kaldt til en lejlighed i Korsør, hvor en 31-årig kvinde og en 27-årig mand havde været udsat for vold.
Kvinden var raget uklar med sin ekskæreste – en 30-årig mand fra byen – og det var endt med, at han tog kvælertag på hende. Den 27-årige ville skille de stridende parter ad, men fik flere knytnæveslag i ansigtet. Politiet anholdt den 30-årige i hans lejlighed klokken 4.50. Han er sigtet for vold og skal nu afhøres nærmere på politistationen.
Kommentarer