112

32-årig varetægtsfængslet efter vanvidskørsel over Storebælt

En 32-årig mand fra Horsens søndag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 22. september.

Han er sigtet for at forvolde fare for andre, for uagtsom legemsbeskadigelse og for en stribe færdselslovsovertrædelser, bl.a. narko- og spirituskørsel og hastighedsoverskridelse. Den 32-årige blev anholdt lørdag klokken 11.25, efter at han havde været impliceret i to færdselsuheld på Fyn, men han fortsatte sin kørsel over Storebæltsbroen. Ved betalingsanlægget kørte den 32-årige op bag i en forankørende, og en passager blev kvæstet ved sammenstødet. En narkometertest gav udslag for marihuana og kokain, og en alkometertest viste, han havde en promille, der var højere end det tilladte. På grund af kørslen blev den 32-åriges bil beslaglagt på stedet.

 

Kommentarer