112

54-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Slagelse

Foto: Kim Matthäi Leland.

Onsdag klokken 13.13 standsede politiet en 54-årig mand fra Jerslev, der kom kørende på Valbygårdsvej i Slagelse.

Den 54-årige var imidlertid frakendt kørekortet, og selv om frakendelsestiden var udløbet, havde han ikke generhvervet førerretten. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, og da han flere gange tidligere var blevet sigtet for samme forseelse, blev hans bil beslaglagt på stedet.

Kommentarer