Slagelse

Anholdt efter overfald i Slagelse

Lørdag klokken 6.01 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet af flere andre på Sdr. Stationsvej i Slagelse.

Det var en 25-årig mand fra Sorø, der havde fået flere slag i ansigtet, men flere vidner gav et signalement af gerningsmændene, som kort efter blev set i byen. Det lykkedes for en politibetjent at løbe den ene op: En 23-årig mand fra Korsør, som blev anholdt klokken 6.57 og sigtet for vold. Den 23-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 8.58. Der er endnu ingen spor af medgerningsmanden.

Kommentarer