112

Brand i lejlighed på Albert Ibsensvej

Foto: Presse-fotos.dk

Torsdag eftermiddag fik Slagelse Brand og Redning og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om brand i en lejlighed på Albert Ibsensvej i Slagelse.

Lejligheden ligger på anden sal, og fra gaden kunne man tydeligt se flammer rase i lejligheden og der stod røg ud af vinduerne.

Beredskabet sendte flere brandbiler og en ambulance til stedet, og politiet var også til stede ved adressen.

– Vi har fået anmeldelsen klokken 15.32 om, at der var røg fra et vindue, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Morten Kronbo. Ifølge ham var der ikke nogen beboere til stede i lejligheden. Beboerne i opgangens øvrige lejligheder er evakueret, imens branden bliver slukket.

Ifølge Morten Kronbo var alt under kontrol lidt efter klokken 17.00, og beredskabet kunne køre fra stedet.

Foto: Presse-fotos.dk

 

Kommentarer