Butikstyv på Nytorv havde tåregasspray i tasken
Politiet blev mandag klokken 12.07 kaldt til en tøjbutik på Nytorv i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt en kvinde, der blev mistænkt for at have stjålet varer.
Det var en 31-årig kvinde fra Korsør, og hun havde to jakker og fem par boxershorts i tasken, som hun ikke havde betalt for, da hun gik gennem kassen.
Politibetjentene sigtede den 31-årige for butikstyveri, og da de fandt en tåregasspray i hendes taske, blev hun også sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Kommentarer