Daskede til politibil
Et par betjente kørte natten til lørdag rundt og patruljerede i Slagelse.
Da de kom kørende ved Fisketorvet var der pludselig en ung mand, der syntes at han skulle daske til patruljebilen. Derfor stoppede betjentene bilen og spurgte ham, hvad han ville, og hvad han hed. Det ville han imidlertid ikke fortælle. Og da det er lovpligtigt at opgive sit navn, når politiet spørger, så blev han anholdt og sigtet efter retsplejeloven. Senere fandt politiet ud af, at det drejede sig om en 19-årig mand fra Kalundborg.
Kommentarer