Korsør

Eftersøgt havde ulovlig kniv

Arkivfoto

Politiet fik mandag klokken 12.38 en anmeldelse fra en kvinde om, at hun havde uønsket besøg på sin bopæl i Korsør af en tidligere kæreste, og politiet rykkede ud til hendes adresse.

Her traf politibetjentene en 20-årig mand, som blev bortvist fra stedet.

Imidlertid var den 20-årige eftersøgt af Fyns Politi, så han blev anholdt og befordret til Fyn.

Da han blev visiteret, fandt betjentene en springkniv, og den 20-årige fik derfor en sigtelse for overtrædelse af knivloven med over broen.

Kommentarer