112

Havde kokain

Politiet tjekkede lørdag klokken 1.24 to mænd, der stod på en p-plads i Langes Gård.

Den ene viste sig at have en lille pose med 1,4 gram kokain, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Lidt senere var politiet igen i Langes Gård, og her så politibetjentene noget, der lignede en handel med ulovlige stoffer. En 22-årig mand havde et gram kokain på sig, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den anden – en 18-årig mand fra Slagelse – forsøgte at stikke af fra betjentene, men blev fundet i nærliggende have. Her lå der også et større, kontant beløb, og den 18-årige havde kastet en bøtte med lidt snus og fire poser med i alt 4,5 gram kokain fra sig. Han blev anholdt klokken 4.40 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Politiet undersøgte hans bopæl og hans bil, og her blev der fundet et par gram hash. Den 18-årige blev løsladt efter endt afhøring.

Kommentarer