Kørte uden kørekort
Politiet standsede mandag klokken 11.41 en 44-årig mand, der kom kørende ved Kongebroen i Korsør.
Imidlertid var den 44-årige frakendt kørekortet, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ejeren af den bil, han kørte i – en 35-årig mand fra Fjenneslev – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort. Den 35-årige står nu til en bøde på 2.500 kroner. Bilen blev kortvarigt tilbageholdt, mens politiet undersøgte, om betingelserne for at beslaglægge den var opfyldt, men da det viste sig ikke at være tilfældet, blev den udleveret til ejeren på ny.
Kommentarer