Mand anholdt for salg af euforiserende stoffer ved Slagelse
Politiet gennemførte onsdag en ransagning på en adresse lidt nord for Slagelse. Det skete som udløber af en anden sag fra tidligere på natten, hvor en 35-årig mand var blevet sigtet for at have 40,8 gram amfetamin.
På stedet blev der fundet to små glas svampe, en ecstasypille, to kodeinpiller og 65,4 gram knuste ecstasypiller. Beboeren på stedet – en 27-årig mand – blev anholdt klokken 12.04 og sigtet for salg af euforiserende stoffer, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.00.
Kommentarer