Mand fra Skælskør stjal drikkevarer fra supermarked
Politiet blev mandag klokken 14.17 kaldt til et supermarked på Næstvedvej i Skælskør, hvor personalet tilbageholdt en mand, der havde stjålet drikkevarer.
Det var en 48-årig mand fra byen, som havde stoppet en flaske Lambrusco og en dåseøl ned i sin taske og herefter gået gennem kassen uden at betale for varerne, der havde en værdi af 32,50 kroner. Den 48-årige blev anholdt klokken 15.02 og afhørt på stedet. Han blev løsladt umiddelbart efter.
Kommentarer