Mand fra Slagelse anholdt efter overfald
En 25-årig mand fra Slagelse henvendte sig søndag morgen på politistationen i Slagelse for at anmelde, at han var blevet overfaldet tidligere på natten.
Overfaldet var sket ved Parkvej, hvor den 25-årige havde fået adskillige knytnæveslag i ansigtet, og der var blevet taget kvælertag på ham. Politiets efterforskning førte søndag aften frem til, at en 32-årig mand fra Slagelse blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Han skal nu afhøres nærmere på politistationen i Slagelse.
Kommentarer