112

Mand på vandscooter sigtet efter søloven i Korsør

Weekenden stod på helt sommerligt vejr, og det indbød til sejllads af forskellig slags. Det skete også i Korsør lystbådehavn, hvor en 20-årig mand søndag klokken 16.09 satte sig op på en vandscooter, som han fræsede af sted på.

Det viste sig imidlertid, at han ikke havde gyldigt vandscooterførerbevis, han havde ikke redningsvest på, han kunne ikke vise, at han havde nogen forsikring, og så overholdt han ikke de hastigheds- og sejlregler, der er for vandscootere. Han blev sigtet efter søloven.  

Kommentarer