Livsstil og forbrug

Møder i Slagelse skal give tips til at spare på energien

Foto: Slagelse Kommune

Alle kan mærke, at energipriserne stiger. Men hvordan kan man spare på energien? Det kan borgere i Slagelse Kommune få tips og tricks til på tre aftener i juni.

Både el- og varmeregningen er vokset betydeligt de seneste måneder – blandt andet på grund af krigen i Ukraine. Men hvad kan man selv gøre for at spare på energien og formindske regningen? Det kan borgere i Slagelse Kommune blive klogere på, når Slagelse Kommune sammen med Energistyrelsens SparEnergi, EnergiTjek Slagelse og SK Forsyning inviterer til tre informationsaftener om energibesparelser.

– Baggrunden for invitationen er den aktuelle energikrise. De høje energipriser er noget, som virkelig kan mærkes i de flestes budget. Som kommune kan vi ikke gøre noget ved de aktuelle energipriser, men vi kan hjælpe folk med gode råd om, hvordan de kan spare på energien, siger projektleder Ruth Trummer, Slagelse Kommune

Der bliver afholdt tre informationsaftener med det samme indhold i henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør. Her kan deltagerne få en kort status på muligheden for fjernvarme i Slagelse Kommune, og derefter vil EnergiTjek Slagelse fortælle om mulighederne for at få et gratis energitjek af ens private bolig. Til sidst vil SparEnergi fortælle om, hvad man selv kan gøre for at spare på energien og formindske regningen.

– Det er både en mulighed for at høre mere om, hvilke planer der er for at udbygge fjernvarmenettet set i lyset af energikrisen og samtidig få mere at vide om, hvad man selv kan gøre i sin egen bolig, hvis man gerne vil have en lidt mindre energiregning, siger Ruth Trummer.

Møderne afholdes:

Kommentarer