Skælskør

Nordiske toner og traditioner på biblioteket i Skælskør

Musiker Mette Kathrine Jensen. Foto: Slagelse Biblioteker & Borgerservice

Glæd dig til at lytte og høre mere om fornemmelser for årstider i Skandinavien. Tirsdag den 22. november kl. 19.00 gæster musiker Mette Kathrine Jensen, biblioteket i Skælskør med et musikalsk foredrag.

Dette foredrag handler om “den nordiske tid” – om Sankt Hans, majstangen, fastelavn, om Vølvens Spådom, om vikinger og om årstidens sange. Og en sang er kun en sang, når den bliver sunget, så der skal også synges.

Mette Kathrine Jensen, aftenens foredragsholder og musiker, er en levende fortæller af interessante finurligheder fra den virkelige verden. Qua hendes rejser som folkemusiker har hun opsnappet mange spændende og sjove anekdoter fra ind- og udland, som hun rundhåndet deler ud af. En hyggelig, interessant og fornøjelig aften, hvor Mette Katrine også tager harmonikaen frem og inviterer publikum til at synge med.

Mette Kathrine Jensen er uddannet folkemusiker på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinje. Hun er freelancemusiker og fortæller, og spiller i visetrioen Zenobia og spillemandsduoen Jensen & Bugge.

Billetter koster 50 kroner og 25 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben. Tilmelding skal ske på www.slagelsebib.dk . Det er også muligt at tilmelde sig på biblioteket i Slagelse, Korsør eller Skælskør.

Kommentarer