112

Påvirket bilist i Boeslunde skød skylden på en anden

Mandag klokken 9.10 standsede politiet en bilist til en rutinekontrol på Slagelse Landevej ved Boeslunde.

Føreren havde ikke sit kørekort med, men oplyste sin identitet til at være en 26-årig mand fra København. En narkometertest gav udslag for amfetamin, og han blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Da han ankom til sygehuset i Slagelse for at få taget en blodprøve, viste det sig, at hans id-oplysninger ikke stemte med de faktiske forhold, men at han havde skudt skylden på en anden. Det kom frem, at den anholdte var en 28-årig mand fra Korsør, som ikke havde noget kørekort. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, og da der blev fundet en rygsæk med 22,4 gram amfetamin i bilen, blev han også sigtet for salg af ulovlige stoffer. Den 28-årige blev sigtet for falsk anklage, og på politistationen garnerede han betjentene med en stribe ukvemsord og blev herefter også sigtet for fornærmelig tiltale. Den anholdte blev løsladt senere mandag.

Kommentarer