112

Smadrede bilruder

Søndag morgen fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde smadret ruder i et par biler, der holdt parkeret på Tjærebyvej lidt uden for Korsør.

Det var tilsyneladende en uoverensstemmelse om pasning af en hund, der fik en 31-årig mand til at knuse ruderne – i en bil blev samtlige sideruder smadret, mens det gik ud over to ruder i en anden bil. Den 31-årige blev anholdt på gerningsstedet klokken 6.31 og sigtet for hærværk. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 13.05.

Kommentarer