112

Stjal byggematerialer

En 34-årig mand lavede for en uges tid siden en handel med en 69-årig mand fra Næstved om, at han kunne købe nogle tagsten, der lå på en ejendom i Skælskør.

Tagstenene blev afhentet, men den 69-årige opdagede efterfølgende, at der samtidig var forsvundet et stillads, noget isolering og en stak brædder og anmeldte tyveriet til politiet. Tirsdag aften fik politiet kontakt med den 34-årige, som blev anholdt klokken 19.51 og sigtet for tyveri. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 20.53.

Kommentarer