Samfund

Tour de Storebælt påvirker trafikken

Foto: Slagelse Kommune

Cykelløbet køres 11.juni og påvirker trafikken langs ruten og specielt i tidsrummet kl. 15:30 – 18:45.

Når Danmarkshistoriens største cykleløb, Tour de Storebælt, kører gennem bl.a. vores område, så vil det påvirke trafikken. Tour de Storebælt giver deltagerne en unik mulighed for at cykle hele, eller dele af, den samme rute som anvendes til 2. etape af Tour de France 2022. Ruten går fra Roskilde til Nyborg.

Arrangørerne anbefaler, at man ikke færdes på cykleruten i tidsrummet 15.30-18.45. 

Veje som påvirkes af cykelløbet

For følgende veje gælder, at bilister holdes tilbage eller påvirkes af Tour de Storebælts cykeldeltagere:

  • Drøsselbjergvej
  • Kongsmarksvej
  • Bildsøvej
  • Broholmvej
  • Frølundevej
  • Mælkevej
  • Stibjergvej
  • Storebæltsvej
  • Halsskovvej

5700 deltagere starter ved Halsskovvej

Ca. 5.700 deltagere skal desuden starte deres del af cykelløbet på den lukkede del af Halsskovvej, der fører direkte ud på Storebæltsbroen. I området mellem togstationen / Skov- og Naturstyrelsens område overfor togstationen og Halsskovvej, vil der være megen aktivitet og mange mennesker indtil kl. 16:00, og derefter kommer ca. 10.000 deltagere forbi.

Kommentarer