112

Tre anholdt efter overfald på 16-årig i Korsør

Gode vidneforklaringer førte tirsdag til, at politiet kunne anholde og sigte tre mænd for kvalificeret vold –1½ time efter at anmeldelsen var indløbet til politiet.

Det var en 16-årig dreng, der blev overfaldet i sit eget hjem i Korsør, hvor tre mænd kom ind, overfaldt den 16-årige og gav ham adskillige slag og spark. Vidner kunne imidlertid give politiet oplysninger om den bil, de tre mænd var ankommet i, og på den måde fandt politiet frem til tre mænd i alderen 33-45, som alle tre blev anholdt på en adresse i Korsør klokken 17.05. De blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen tirsdag aften. Den 16-årige blev undersøgt for sine knubs på sygehuset, men hvorfor han blev overfaldet er endnu ikke afklaret.

Kommentarer