112

Unge kørte to på én ulovlig knallert

Politiet var i går til stede i området omkring Kierulffvej klokken 13.00. Der har igennem noget tid været anmeldelser om utryghedsskabende kørsel med knallert og motorcykel i området, og patruljen bemærkede to unge uden styrthjelm, der kom kørende på én motorcykel i høj fart. 

Da de to blev standset, viste det sig, at der var tale om en 26-årig og en 16-årig dreng. Den 26-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, og for kørsel uden styrthjelm og forsikring – og på et ikke-indregistreret køretøj. Den 16-årige passager blev sigtet for at køre uden styrthjelm.

Kommentarer