Vold i toget i Korsør
Klokken 20.11 i et tog mod Fyn og efterfølgende på stationen havde seks personer en mildest talt urimelig opførsel. De var meget højrøstede og kastede med flasker inde i toget.
En 18-årig ung mand, der var passager på toget bad dem om at dæmpe sig. Det fik en 44-årig udenlandsk mand til at give ham et knytnæveslag i ansigtet. Togføreren bad derefter mændene om at forlade toget og det fik en 41-årig mand til at slå ud efter ham. Politiets patrulje fik ro på gemytterne. Den 44-årige blev anholdt og sigtet for vold, den 41-årige blev sigtet for forsøg på vold mod nogen i offentlig tjeneste – og de fire øvrige blev sat på toget mod Fyn.
Kommentarer